Hvorfor har vi valgt navnet Cosmo?

Hvorfor har vi valgt navnet Cosmo? Måske nogle af jer tænker det.

Før vi havde besøgt Cosmo for første gang, havde vi allerede valgt en masse navne, som vi ikke helt havde bestemt os til endnu.

Dette er nogle af de navne, vi havde valgt:

  • Walle
  • Urban
  • Tenzo
  • Atlas
  • Nero (betyder: sort)
  • Isco
  • Enzo (betyder: hjemmets hersker)
  • Cosmo (betyder: orden, harmoni og skønhed)

Jeg ville personligt selv gerne have at han skulle have et specielt og unikt navn, som de fleste ikke er navngivet. Helst et som folk heller ikke rigtigt bliver kaldt. Og et navn, der havde en fin betydning, som ville passe godt til ham. Jeg har ingen idé om hvor mange timer jeg har været på jagt på nettet, efter navne med en betydning og hvor mange hjemmesider jeg har besøgt med unikke navne med en betydning.

Efter at vi havde besøgt ham for første gang, var vi allerede i stand til at vælge nogle af navnene, og med de navne som min kæreste og jeg allerede havde valgt, endte vi med at blive hurtigt enige om navnet Cosmo. Uden diskussion. Fordi de andre navne ikke rigtig faldt i hans smag, og min mavefornemmelse var der ikke rigtig med de andre, og jeg syntes Cosmo var det perfekte navn.

Betydningen af navnet Cosmo

Jeg vil forsøge at beskrive betydningen her, men det er lidt kompliceret. 😉

Navnet Cosmo kommer fra ordet Kosmos eller Cosmos, som har været brugt til at beskrive vores univers af naturens orden, harmoni og skønhed. Og det er en modsætning af kaos. Det kan også betyde verden. Kosmos stammer fra det græske udtryk Κόσμος (kosmos). I dag bruges ordet som synonym for det latinske ord univers. Kosmetik kommer også fra ordet Cosmos.

I religiøs sammenhæng består myterne af de 3 regioners kosmiske ord. Himlen, hvor Gud og englene lever. I midten med jorden, mennesker, dyr osv. Og i bunden er der helvede, underverdenen.

Nogle forfattere skelner mellem Kosmos og Cosmos. Hvor kosmos står for universet og Cosmos for solsystemet.

 

Anne & Cosmo