Tirsdags tur i solskin

I dag har vi været ude på en tur i det dejlige solskinsvejr!

En tur som generelt bare var stille og rolig til det sted hvor vi normalt plejer at tage hen. Det er i en skov, så at kunne gå i halvskyggen på en varm dag er bare guld værd.

Vi fik også taget nogle billeder, og generelt hygget ret meget. Cosmo elsker at komme ud i skoven, hvor der er en masse han kan dufte til.

Dana Cup 2019

Lige nu, i denne uge (Uge 30) er der det som hedder Dana Cup. Dana Cup er en international ungdoms-fodboldturnering som altid bliver holdt i uge 30 hvert år. Turneringen har hvert år mere end 1100 hold fra hele verden, som gør turneringen til verdens tredjestørste. Det er også verdens mest internationale ungdomsturnering med 90% udenlandske hold. Derudover er de 262 dommere i 2019 fra 16 forskellige lande.

I denne uge hvor Dana Cup er i gang, plejer vi altid at slappe så meget af som muligt. Det er nemlig ikke rigtigt til at være nogen steder pga. at der er dobbelt så mange mennesker i byen i denne uge. Uanset hvor i byen man er kan man hører folk som jubler og dommere som fløjter.

Hedebølge!

Men udover fodboldturneringen er der også meldt hedebølge. Så at holde sig udenfor i dagstimerne kommer vi nok alligevel ikke så meget til. Vi vil jo helst undgå at Cosmo får hedeslag, derfor er det også kun om morgenen og om aftenen inden det bliver mørk vi er ude at gå og/eller løbe.

Anne & Cosmo

1 thought on “Tirsdags tur i solskin

Der er lukket for kommentarer.