Pas på vandforgiftning, det er livsfarligt

Pas på vandforgiftning!

Det er vigtigt at gøre opmærksom på problemet med vandforgiftning (hyponatriæmi) selvom det er relativt sjældent at det sker, fordi det er livsfarligt. Hunde i værste tilfælde dør af det.

Jeg har ind til videre læst om flere hunde på de sociale medier, der har fået Vandforgiftning med døden til følge. Og den samme historie gentager sig gang på gang. De har været på tur til en sø eller ud til havet, hvor hunden har elsket at lege i vandet i en længere periode, hvor de har fået kastet pinde ud i vandet, som de glædeligt har villet hentet. Men pludseligt har hundene fået det rigtig dårligt, hvor de efter nogle minutter senere døde af det. Uden at de kunne nå at gøre noget.

Og det knuser virkelig ens hjerte at høre om disse historier, derfor tænkte jeg at det var en god idé at informere om dette problem.

Hvorfor sker det?

Vand forgiftning opstår når hunden drikker alt for meget vand på for kort tid. Mennesker og andre pattedyr kan også få vandforgiftning, men forskellen er at vi ved hvornår vi skal stoppe med at drikke vand, mens hunde ikke ved det og derfor kan drikke store mængder vand uden at stoppe. Selv ved uheld, hvor hunden leger i haven med f.eks. en vandspreder, eller leger i havet eller i poolen med legetøj eller pinde, som vi kaster ud i vandet for at de skal hente det, det kan være livsfarligt hvis vi ikke holder ordentlig øje med hunden.

Hvis hunden, eller hvilket som helst andet pattedyr indtager for meget vand på for kort tid, vil kroppen udskille for meget natrium, og organerne vil stoppe med at fungere normalt. Derefter begynder organer at optage mere vand og begynder derfor at svulme op. Og til sidst ender det med, at det medfører en hjerneskade og at nyrerne vil give op.

Vandforgiftning opleves mest hos de mindre hunde, hunde med mindre kropsfedt, energiske og veltrænede hunde. Men det kan generelt ske for alle hunde.

 

Nogle af symptomerne kan være:

  • Svækket koordinationsevne
  • Sløvhed
  • Blanke øjne
  • voldsom savlen
  • anfald
  • koma
  • oppustethed
  • opkastning
  • vejrtrækningsproblemer

 

Hvad bør man gøre?

Man bør overvåge sin hund, hvis den er meget aktiv i vand og sikre sig, at den får regelmæssige hvilepauser fra vandet. Man bør også have frisk vand med, som man giver hunden regelmæssigt. Det reducere nemlig risikoen for, at din hund drikker sø/hav vand osv. . Bare man er sikker på, at hunden ikke får lov til at lege for længe i vandet. En stor tung sten kan også ligges i deres vandskål for at stoppe et stort vandindtag.

Hvis du har mistanke om, at din hund har vandforgiftning, bør du straks bringe den til dyrlægen.

 

 

Anne & Cosmo