Videnskabelige grunde til at være hundeejer

Forskere har flere gange videnskabeligt vist gode grunde til at være hundeejer
Og at hunde er gode “familiemedlemmer”

En hund er både loyal, beskyttende og bliver altid glad for at se dig uanset hvor længe du har været væk, og/eller hvad du har lavet – kan man ønske sig mere af et kæledyr?

I mere end 20.000 år har mennesket og hunden fulgtes ad. Man har fundet arkæologiske beviser for, at hunde har været (hvis ikke kæledyr) så i hvert fald gode hjælpere. Gode grunde til at være hundejer.

Amerikanske forskere har lavet undersøgelser, der viser hvilke forskelligheder der er i mellem familier med og uden hunde, og det tyder på, at hunde giver en større livskvalitet.

Så hvis du skal ud for at overbevise din partner eller en anden om at få en hvalp, kan du se alle de videnskabelige argumenter her:


Hundeejere har det sjovere end katteejere

Hundeejere, griner mere end katteejere, viser en undersøgelse lavet af et stort amerikansk dyremagasin.
Mange mennesker var blevet spurgt: “Hvor ofte de morede sig og hvorfor?” og de fandt dermed ud af, at hundeejere havde større grund til at grine mere i hverdagen pga. deres hund. Hunde er mere nærværende overfor mennesker end katte, så der er flere muligheder for at have det sjovt sammen.

 

Hunde er loyale for livet

Man kan bevise helt tilbage til mere end 20.000 år siden, at hunde har været sammen med os.  Hunde er et flokdyr, som nedstammer fra ulve – De har et meget stærkt bånd til medlemmer i flokken. Det er pga. dette, at hunden er så loyal. En hund opfatter din familie som sin flok og vil altid være evigt tro mod sine medlemmer.

 

Som hundeejer bliver man mere social

Du ved garanteret hvad jeg mener, hvis du allerede er hundeejer. Som hundeejer har man større sandsynlighed for at tale med fremmede mennesker end andre uden hund. Hunden er selvfølgelig omdrejningspunktet. Når man går tur med sin hund og møder andre som gør det samme, så falder man på en måde i en naturlig snak, fordi at hunde lige skal hilse på hinanden. Og dette ville sandsynligvis ikke ske, hvis man for eksempel er alene i toget. Hunde påvirker mennesker positivt i langt de fleste tilfælde positivt når man kommer gående forbi. Engelske studier viser, at hundeejeres adfærd er mere social og omgængelig blandt andre mennesker.

 

Hunde modvirker allergi hos børn

Det er bevist, at børn, som vokser op med hunde, ikke har så stor risiko for at udvikle astma og allergi. Hundens ‘støv’ giver en gradvis vaccination af barnet, som derfor er mere robust. Det har undersøgelser på mus vist.

 

Hundeejere er for det meste mere aktive

Mange seriøse forskningsprojekter har vist, at hunde sørger for at holde os aktive og sunde hele livet.
Hundeejere er i bedre form. En eller to daglige gåture om dagen er det som gør forskellen fordi det gentager sig hver dag uanset vejret eller årstiden, derfor er turen en slags livsforlængende aktivitet.

 

Hunde giver os en glæde ved livet

Især når man bliver ældre kan en hund være den som gør, at man står op om morgenen. Flere psykologiske undersøgelser af ældre og deres mentale tilstand har vist, at det er en støtte for dem at have en hund og at det udvider horisonten for ensomme mennesker.

 

Hunden giver dig et højere selvværd

Et Amerikansk studie i 2001 viser en direkte sammenhæng mellem at eje en hund og højere selvværd. Forskerne havde fulgt nogle nye hundeejere og folk uden hund i 10 måneder. Der viste det sig fra udsagn af hundeejerne, at de følte et højere selvværd, øget fysisk aktivitet og mindre angst (især for kriminalitet)

 

Hunden modvirker depression

Det giver en intens lykkefølelse bare af at kigge på hunden og få øjenkontakt.

Et japansk studie viser, at hundeejeres hjerne reagere på denne øjenkontakt ved at frigive hormonet oxytocin, som giver en stor lykke og samhørighedsfølelse. Oxytocin som normalt frigives ved tæt social og fysisk kontakt, har vist sig egnet til behandling af skizofreni og testes for behandling af depression og post-traumatisk stress.

Et studie i Miami har i 2011 vist, at hundeejere med stærke sociale bånd til hunden, viser en reduceret tendens til depression.

 

 

Anne & Cosmo